Det amerikanske valg – sikkerhedspolitiske konsekvenser

Den 22. november gæster Mads Fuglede selskabet (i de nye lokaler i Kastellet). Han er kendt for sin viden indenfor amerikanske forhold og sikkerhedspolitik. Derfor sætter han fokus på valget i USA og de sikkerhedspolitiske konsekvenser det kan have for amerikansk militærengagement i verden. USA er Danmarks strategiske partner nummer 1 – og med dansk fregatdeltagelse i en hangarskibsgruppe næste år, også en operativ partner. Hvilken indflydelse vil valget få for fortsat dansk /amerikansk samarbejde? Vil valget afføde nye strategier – og er Danmark en allieret der fortsat følger den amerikanske hækbølge?

Kl. 1730 åbner baren for medlemmer og evt. gæster, der deltager i skafningen før mødet.
Kl. 1800 skafning med efterfølgende kaffe.
Kl. 1900 åbner baren for alle.
Kl. 1930 starter selve mødet.

Tilmelding ved NemTilmeld senest 21. november kl. 1200:
www.sls1784.nemtilmeld.dk/4

Bogmærk Permalink.

Lukket for kommentarer.